Salsa Verde med Fava Umami Paste

En pikant og frisk italiensk salsa verde som er perfekt tilbehør til mange retter. 

Prøv den fx rørt sammen med kogte linser med stegt eller grillet squash og lidt rosiner eller sammen med nye kartofler, kogte æg og grønne bønner eller dampet brocolli.

Der bruges traditionelt ansjoser til at opnå en intensiv smag af umami. I denne veganske udgave giver den fermenterede bønne pasta samme fantastiske dybe umami-smag til retten.

Ingredienser

En stor håndfuld persille, grofthakket
1 stk Fava Umami Paste
2 spsk kapers
2 fed hvidløg, finthakket
1 tsk dijonsennep
2 spsk rødvinseddike
6 spsk ekstra jomfru olivenolie
Friskkværnet peber

Sådan gør du:

Put alle ingredienser i en foodprocessor/blender og kør det indtil det har konsistens som en grov pesto.

Smag til og juster hvis nødvendigt. Du vil måske - måske ikke tilsætte lidt salt. 

Prøv evt. også at tilsætte andre friske krydderurter til saucen - fx purløg, basilikum, mynte, oregano eller estragon.

Salsa verde smager altid bedst samme dag den tilberedes, men kan holde et par dage i køleskab.

Denne opskrift er udviklet af Jenny Chandler.