Edgy Veggie "tunsalat"

Prøv vores opskrift på fiskefri "tunsalat" med Edgy Veggie. Lækker vegansk ret som er let at lave og skøn til frokost, eller som et let aftensmåltid.


Ingredienser: 
1 pose Edgy Veggie Big Bites 
6 spsk majs 
1/2 rødløg – finthakket
2 dl neutral soja yoghurt
4 spsk kapers
2 spsk solsikkekerner
2 spsk sød sennep
1 tsk citronsaft
1 tsk sukker (valgfrit)
Salt og peber
Server med: 
Rugbrød 
Revet gulerødder 
Spinat

Fremgangsmåde: 
Kom Edgy Veggie i en gryde med 3 dl vand og lad det simre i ca. 15 min. Dræn vandet fra og kom Edgy Veggie’n i en skål og lad den afkøle. 

Tilsæt yoghurt, sennep, sukker, majs, kapers og solsikkekerner. Rør det godt sammen. Smag til med salt, peber og citronsaft. 
Kom rugbrødet på brødristeren. Kom Edgy Veggie tunsalat på brødet. Server eventuelt med spinat og gulerødder.