Fyldte pastaskaller

Her får du vores lækre opskrift på fyldte pastaskaller - et skønt og farverigt måltid fyldt med proteiner og vitaminer. Nemt at lave - og naturligvis helt vegetarisk. Velbekomme  


Ingredienser:
1 pose Edgy Veggie Granulat
1 peberfrugt 
1 dåse majs 
250 g tomatsauce 
25 store pastaskaller 
2 spsk gærflager 
2 spsk basilikum 
2 spsk paprika 
1 spsk hvidløgspulver 
1 spsk chilipulver 
Salt & peber 
Gærflager 
Frisk basilikum

Fremgangsmåde:
Kog pastaskallerne al dente. Lad dem ligge i koldt vand, indtil de er klar til at blive fyldt. 
Hæld 3 dl kogende vand i en gryde med Edgy Veggie. Rør rundt og lad det stå i 5 minutter imens peberfrugten skæres i små tern. Kom krydderierne i gryden med Edgy Veggie og rør rundt. Tilføj peberfrugt og majs og rør rundt igen.
Kom et par klatter tomatsauce i et ildfast fad og spred det ud. Kom nu fyldet i pastaskallerne (ca 1-2 spsk per pastaskal) og læg dem i fadet. Hæld lidt mere tomatsauce oven på pastaskallerne og bag dem i ovnen ved 200°C i ca. 20 minutter.

Top med gærflager og frisk basilikum og server.