Græskar- og Fava bønnesuppe

Når temperaturen falder og græskarene begynder at dukke op i butikkerne – er det bare skønt at bruge efterårssæsonens græskar og squash til suppe. Carol Keans har udviklet denne enkle og fremragende græskar og Fava bønnesuppe. Suppen har en dejlig fløjlsagtig konsistens og strålende farve. Bagning af græskarene giver samtidig suppen en intens smag. Vær ikke fristet til at tilsætte krydderurter eller yderligere krydderier – suppen er bare i sig selv fyldt med smag.
Til suppen kræves kun en halv græskar/squash, så man kan med fordel fordoble mængderne i opskriften - og så evt. fryse noget ned.

4 portioner


Ingredienser:
• Ca. 500-600 g Hokkaido græskar eller butternut squash
• 2 spsk rapsolie
• 1 stk mellemstort løg, hakket
• 1 liter grøntsagsbouillon
• 100 g flækkede økologiske Fava bønner   
• 25 g revet parmesan ost
• Salt og friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 180°C.
Vask græskar/squash og halver dem. Fjern kerner og trim dem udvendigt (det er ikke nødvendigt at skrælle dem). Skær dem i ca. 3 cm store stykker og læg dem i en skål med 1 spsk olie. Vend græskar/ squash stykkerne, så de er godt smurt ind i olien og placér dem på en bageplade. Bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter indtil de er bløde og begynder at brune ved kanterne.

Opvarm imens den resterende olie i en stor gryde og sautér løgene i 5-10 minutter, indtil de er bløde og begynder at brune ved kanterne. Tilsæt grøntsagsbouillonen og de flækkede Fava bønner. Lad det koge op og skru derefter ned for varmen og læg låg på. Kog i ca. 20 minutter.

Tilsæt de bagte græskar/squash stykker - og lad det simre under låg i yderligere 10 minutter eller indtil de flækkede Fava bønner er bløde. 

Lad det afkøle lidt, og blend derefter med en håndblender til en jævn konsistens. Opvarm suppen og rør revet ost i. Fortynd med vand, hvis suppen er for tyk. Krydre tilsidst med salt og friskkværnet peber.

Nyd suppen med et lækkert brød til!