Spaghetti Bolognese med røde linser

Skøn vegetarisk Spaghetti Bolognese med masser af proteiner fra både Edgy Veggie og røde linser. 

Ingredienser:
1 rødløg
3 fed hvidløg
2 spsk tomatpuré
1 pose Edgy Veggie Granulat
2 dl røde linser – godt skyllet
1 ds hakkede tomater
3 dl rødvin
3 dl vand
0,5 dl grøntsagsfond
1 spsk dijonsennep
1 spsk lys sojasauce
En stor kvist timian
Et par friske salvieblade
En knivspids sukker
2 spsk æblecidereddike
En håndfuld små tomater
Masser af sort peber
En god olivenolie
Chili


Fremgangsmåde:
Udblød Edgy Veggien som beskrevet på posen og skyl linserne omhyggeligt.
Hak løg og hvidløg fint - og steg dem i smør eller olivenolie. Tilsæt tomatpuré og steg yderligere i et par minutter.
Vend den opblødte Edgy Veggie i og bland godt. Tilsæt hakkede tomater, rødvin, vand, fond, urter og linser. Rør rundt og lad det simer under låg i ca. 30 minutter. Tilsæt mere vand eller et stænk vin, hvis det er nødvendigt. Når saucen har en dejlig rød farve og er kogt godt sammen, smages den til med sojasauce, dijonsennep, æblecidereddike, lidt sukker og godt med sort peber.
Halver de små tomater og rør dem i saucen - og lad det simre i yderligere 10 minutter. Tilsæt salt og smag til.

Server med parmesan, lidt chili - og hæld god olivenolie over.